Køreprøve

Nu er du snart klar til at komme ud at køre som en risikobevidst og ansvarsfuld bilist.Du skal nu vise den prøvesagkyndige, hvor god du er til at køre bil. Uanset hvordan du normalt har det i prøvesituationer, så er det vores klare målsætning, at når du skal i gang med køreprøven, vil det være med en glæde, lyst og motivation, der fører dig glat igennem køreprøven.Inden selve køreprøven starter du og din kørelærer med en opvarmning, hvor du og din kørelærer sammen gennemgår lygter, motorrum, osv.
Herefter kører I en tur i skolevognen, så du er helt klar og på rolig vis kan gå i gang med din køreprøve.

Køreprøven starter med, at du skal svare på nogle spørgsmål om bilens indretning og udstyr. Derefter kører du en rute, som den prøvesagkyndige anviser. Turen varer ca. 25 minutter.

Når du har bestået din køreprøve, får du straks dit midlertidige kørekort, som gælder i hele Norden.

Før din køreprøve
Som anført ovenfor gennemgår du og din kørelærer bilens indretning og kører en opvarmningstur lige inden din køreprøve.

Det er dog meget vigtigt, at du grundigt læser og øver dig på nedenstående inden du går til din køreprøve. En god og grundig forberedelse vil alt andet lige gøre dig meget mere sikker og rolig, når du skal ud og køre, da du derved har bevist overfor den prøvesagkyndige at du er hjemme i stoffet.

Nedenstående er de emner, som den prøvesagkyndige stikprøvevis vil udspørge dig om.
Forbered dig grundigt på alle emnerne, og husk at der er tale om viden, der er værd at have hele tiden – og ikke bare til køreprøven. Det er nemlig en viden, der vil kunne hjælpe dig med at holde din bil vedlige, når du en dag får din egen bil.

…rigtig god køreprøve.