Manuelt gear
Vælger du at tage kørekort med manuelt gear, får du ingen begrænsninger i dit kørekort, og du vil altid frit kunne udvide med nye kategorier uden at det påvirker dit bilkørekort. Du modtager grundig undervisning i at køre med manuelt gear og vil være godt rustet til at køre med manuelt gear efter endt køreprøve.
Når du har bestået din køreprøve, må du køre biler med automatgear og manuelt gear.
Hvad er Kode 78
Kode 78 på dit kørekort indikerer, at du har taget din køreprøve i en bil med automatgear. Det betyder, at du kun har tilladelse til at køre biler med automatgear og derfor ikke må køre biler med manuelt gear.
Hvad er Kode 148
Denne kode betyder, at du har taget din køreprøve i en bil med automatgear, men også har gennemgået undervisning i at køre med manuelt gear. Undervisningen består af mindst 7 lektioner – 4 lektioner på manøvrebane og 3 lektioner i trafikken. Med denne kode kan du køre biler med både automatgear og manuelt gear, selvom din prøve blev taget i en bil med automatgear.
I praksis betyder kode 148, at du er kvalificeret til at køre både automatgear og manuelt gear. Dog bør du være opmærksom på, at kun tre lektioner i trafik måske ikke er nok til, at du føler dig helt sikker i at køre med manuelt gear.
Kan Kode 148 Bruges i Udlandet
Kode 148 er en national kode. Færdselsstyrelsen oplyser, at kode 148 som national kode normalt ikke vil blive udfordret, når du kører i udlandet i et køretøj med manuelt gear. Det er dog værd at bemærke, at styrelsen ikke kan garantere, at andre medlemslande eller private udlejningsfirmaer ikke vil have spørgsmål til koden. Derfor kan det være fornuftigt at have relevant dokumentation ved hånden, så du kan bekræfte din ret til at køre med manuelt gear, når du rejser.
Hvordan Fjerner Du Kode 148 fra Dit Kørekort
Ophævelse af kode 148
Hvis du har kode 148 og tager en praktisk prøve med manuelt gear, vil kode fjernet fra dit kørekort.